FAQ - ofte stillede spørgsmål

?- Er jeg for gammel til at være med?
! - Man er ikke ældre end man føler sig. Sagt med andre ord: Er du frisk på at jamme, feste, lære og lære fra dig, er du mere end velkommen!

?- Må man have børn med?
! - Børn er velkomne! Nogle gange kan vi arrangere et lille værelse for forældre med små børn - skriv til arbejdsgruppen, hvis du vil vide mere!

?- Må jeg komme som gæst en af dagene? 
! - Da vi ønsker at skabe en intim og unik atmosfære, vil vi opfordre dig til at melde dig til som deltager eller sætte kryds i kaldenderen til næste JamCon - der er nok ikke så længe til!

?- Hvad så som medhjælper
! - Vi har ikke rigtig brug for medhjælpere på JamCon, for stævnet er lille og vi håber at fællesskab og solidaritet vil sørge for at stole bliver sat frem, at der bliver gjort rent og at der bliver sat nyt toiletpapir frem, hvor der er brug for det.

?- Jeg kan ingen folkemelodier. Må jeg komme alligevel?
! -
Ja! På JamCon har du mulighed for at lære mange nye melodier eller sørge for at de andre lærer de melodier du selv kan. Du kan lære fifs til hvordan du rigtig kommer i gang med folkemusikken.

?- Må man kun spille dansk folkemusik på JamCon?
! -
Nej. På JamCon kommer hver især med sin egen erfaring og sit eget repertoire, som vi håber kan blive delt og dermed være til gavn for alle.

?- Jeg har den her vildt gode idé. Hvad så?
! -
Vi vil rigtig gerne høre fra dig hvis du har forslag til et tema på JamCon eller har andre kommentarer eller forslag til forbedringer.

?- Er der et deltagerloft?
! - Ja. Vi har et loft på 22 deltagere, men man kan skrive sig på venteliste. Skulle man være så uheldig ikke at komme med, vil man stå øverst på listen til næste JamCon.

?- Hvor tit bliver JamCon afholdt?
! - Som udgangspunkt to gange årligt: primo marts og primo novmeber